Information

I Danmark er der ingen regler for, hvem der må udbyde psykologiske metoder. Det betyder, at enhver kan tilbyde psykologiske arbejdsmetoder og begynde at tage klienter. Derfor er der god grund til at se sig for, når man har brug for psykologisk bistand.

Hvem har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at arbejde med psykologiske metoder?

Der findes mange forskellige faggrupper, som anvender psykologiske arbejdsmetoder. Mange mennesker har svært ved at adskille de forskellige faggrupper og forveksler derfor ofte de mest kendte faggrupper - psykologer, psykiatere og psykoterapeuter. Nedenfor præsenteres disse faggrupper ganske kort.

Psykolog er en beskyttet titel i Danmark. Kun personer, som er kandidater eller magistre i psykologi ved universiteterne, har ret til at kalde sig ‘psykolog’. Psykologens primære arbejdsmetode er samtalen, evt. kombineret med brug af forskellige psykologiske metoder. Psykologer kan autoriseres af Psykolognævnet. En autorisation gives til en kandidat i psykologi, som har gennemgået en nærmere bestemt praktisk uddannelse af 2 års varighed. Derefter kan psykologer blive godkendt specialister. Specialistuddannelsen forudsætter autorisation og er normeret til 3 år. Der er i øjeblikket 10 specialer - jvf. http://www.dp.dk/menu.asp?id=56

Psykiater er en læge med specialistuddannelse i psykiatri (behandling af psykisk syge). Flere psykiatere gennemfører en efteruddannelse i psykoterapi. En psykiater kan - i modsætning til en psykolog - ordinere medicin.

Psykoterapeut er en ubeskyttet titel i Danmark, hvorfor enhver kan kalde sig psykoterapeut, uden at dette siger noget om personens udannelsesmæssige eller erfaringsmæssige baggrund. Hvis psykoterapeuten er Medlem af Psykoterapeut Foreningen (MPF), har psykoterapeuten en relevant grunduddannelse af min. 3 års varighed samt en af foreningen godkendt psykoterapeutisk videreuddannelse (med egenterapi, teori og supervision) på mindst 4 år og min. 2 års fuldtids klinisk erfaring som psykoterapeut - jvf. http://www.psykoterapeutforeningen.dk

Terapi er anvendelse af psykologisk metoder, hvor en klient gennem kontakt med en psykolog kan blive mere bevidst om sig selv, sine reaktionsmønstre og sine måder at være sammen med andre på, og derved kan man komme til at handle mere hensigtsmæssigt i sit liv.

I terapi kan man tale om sine tanker, følelser og handlinger og gennem psykologens spørgsmål udforske sine problemstillinger med andre øjne.
Terapiforløbet kan være af kortere eller længere tids varighed. Man kan gå i terapi individuelt, i par, som familie eller i gruppe.
Der findes i dag mange forskellige terapeutiske retninger, som kan opdeles i følgende hovedretninger

Psykoanalytisk terapi
Psykodynamisk terapi
Kognitiv terapi
Adfærdsorienterede terapi
Eksistentialistisk/humanistisk terapi
Systemisk terapi
Konstruktionistiske terapi

De forskellige psykoterapeutiske retninger er udtryk for forskellige menneske- og livssyn, og forskellige metoder tages i anvendelse i samarbejdet mellem psykolog og klient. Psykologer får gennem deres grund- og specialist uddannelse kendskab til de terapeutiske teorier og metoder. Selv om de fleste psykologer har et bredt kendskab til de forskellige terapeutiske retninger, så foretrækker mange at fordybe sig i en enkelt eller nogle få af disse.

Der kan være mange grunde til, at man får brug for at opsøge en psykolog. Det kan være sygdom, dødsfald, krise i parforhold eller andre belastninger i privatlivet. Det kan være belastninger i arbejdslivet så som jobskifte, mobning, samarbejdsvanskeligheder eller fyring. Man kan være plaget af hovedpine, træthed eller andet, som der ikke er en umiddelbar forklaring på. Årsagen kan også være tvivl om hvad man vil i sit liv, oplevelsen af at gentage måder at reagere på eller at være gået i stå.  Det kan være:

  • at den måde man plejer at handle på opleves utilstrækkelig 
  • at man er kommet følelsesmæssigt ud af balance 
  • at man tumler med svære tanker eller bekymringer 
  • at man har lyst til at blive klogere på sig selv 
     

Når man opsøger en psykolog får man en at snakke med, som ikke er involveret i ens liv og som kan hjælpe med at afklare problemer og få vendt tanker og følelser. Det kan give nye perspektiver, en anden indsigt eller nye muligheder for at handle.

De forskellige terapeutiske retninger er udtryk for forskellige menneske- og livssyn, og der tages forskellige metoder i anvendelse i samarbejdet mellem psykolog og klient. Psykologer får gennem deres uddannelse kendskab til de terapeutiske retninger og metoder. Selv om de fleste psykologer har et bredt kendskab til de forskellige terapeutiske retninger, så foretrækker de fleste at fordybe sig i en enkelt eller nogle få af disse.

Når du skal vælge psykolog, er det derfor en god idé at orientere dig om de forskellige arbejdsmetoder, så du finder frem til den, der passer bedst til dig. Du kan evt. selv sætte dig ind i de forskellige retningers menneskesyn og metode eller du kan bede psykologen om at redegøre for sine arbejdsmetoder.

Ligeledes kan du overveje, om psykologen skal have praksis i nærheden af, hvor du selv bor eller arbejder.

Muligvis kan du spørge familie eller venner, om de har positive erfaringer med bestemte psykologer eller du kan anvende databasen i psykologkontakt, hvor du kan maile eller ringe til psykologer med ledige konsultationstider, der passer til dig.

Vigtigst er, at du finder en psykolog, du synes om og har tillid til.

Ved det første møde vil psykologen i reglen spørge til dine ønsker og forventninger til det terapeutiske forløb og spørge til, hvad det er du ønsker hjælp til. Ligeledes vil psykologen i reglen fortælle om sin måde at arbejde på og sine forventninger til samarbejdet med dig. Du vil kunne stille dine spørgsmål til psykologen, og sammen vil I beslutte jer for, om I skal indgå aftale om et samarbejde. Ved det første møde aftales de overordnede betingelser for forløbet mellem dig og psykologen, dvs. formålet, metoden/metoderne, mødested og pris. I vil begge have mulighed for at foreslå ændringer undervejs, hvis der er ønske om dette. Et forløb hos en psykolog består af møder af ca. 1 times varighed. Du bestemmer selv, hvor ofte I skal ses, og hvor mange samtaler I skal have. Psykologen vil ofte kunne vejlede dig ud fra sin viden og sine erfaringer.

Der er frit psykologvalg og ingen forpligtigelser ud over dem, du og psykologen bliver enige om. En konsultation varer almindeligvis fra 45 til 60 min.

Prisen fastsættes frit af den enkelte psykolog. Såfremt du udebliver eller melder afbud sent fra en aftalt tid med psykologen vil du normalt blive afkrævet en betaling.

Det er derfor en god idé at forhøre sig om prisen samt de praktiske forhold hos den psykolog, du laver en aftale med.

Hvis du har en henvisning fra din praktiserende læge til en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen, er taksten for den første konsultation 950,11 kr. og 792,24 kr. for de efterfølgende konsultationer. Du er samtidigt berettiget til et tilskud, så din andel af betalingen er 380 kr. for første konsultation og 317 kr. for de følgende konsultationer (Takster kan findes under 'honorarer' på www.dp.dk/da/LonArbejdsvilkaar/Selvstaendig.aspx).

Er du medlem af sygeforsikringen "Danmark" kan du få et yderligere tilskud, læs mere her http://www.sygeforsikring.dk/default.aspx?ID=331

Deltager flere, er tiden ofte længere og prisen varierer derefter.
I visse tilfælde kan kommunen efter Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) §82 yde hel eller delvis dækning for udgiften til psykolog.

Reglerne administreres dog forskelligt fra kommune til kommune. Derfor tilrådes henvendelse til bopælskommune.

Når særlige vilkår foreligger, er der mulighed for at få en henvisning til psykolog hos din praktiserende læge. Ifølge overenskomsten mellem Sygesikringens forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening har følgende personkreds mulighed for at få tilskud til psykologbehandling (jvf. Overenskomst om psykologhjælp):

røveri-, volds- eller voldtægtsofre,
trafik og ulykkesofre,
pårørende til alvorligt psykisk syge personer,
personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,
pårørende ved dødsfald,
personer, der har forsøgt selvmord,
kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
personer med let til moderat depression mellem 18 og 37. år, og
personer med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD og er mellem 18 og 28 år.

Tilskud til psykologhjælp er normalt betinget af:
at klienten har skriftlig henvisning fra alment praktiserende læge eller vagtlæge
at henvisningen til psykologhjælp ikke er udstedt senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Tidsbegrænsningen gælder dog ikke i forbindelse med incest/seksuelle overgreb eller ved depression.
at psykologen er tilknyttet sygesikringen - dvs. psykologen har gennemgået en klinisk efteruddannelse og er offentligt autoriseret
Du kan ikke automatisk få en henvisning, hvis du har været udsat for en eller flere af de anførte hændelser. Din læge skal skønne, at du også befinder dig i en krise, som er udløst af det, som du har været ude for. Hvis du er ude for flere hændelser, giver hver hændelse mulighed for tilskud til psykolog behandling efter de anførte retningslinier.

Der ydes tilskud til maksimalt 12 konsultationer, som kan gives som individuel konsultationer, som to-personers konsultationer eller som gruppe-konsultationer (depressive kan dog opn op til 2 x 12 samtaler efter henvisning fra egen læge). Den enkelte klient kan frit vælge, hvilken psykolog - tilknyttet sygesikringen - der ønskes behandling hos.

Personer, der kan modtage psykologhjælp i forbindelse med et kriseterapeutisk beredskab ved større ulykker og katastrofer, kan ikke opnå tilskud fra sygesikringen til psykologhjælp.

Respekt
Psykologen skal vise respekt for ethvert menneskes rettigheder, værdighed og integritet og arbejde for at fremme udviklingen heraf. Psykologen skal respektere individets ret til privatliv, fortrolighed, selvbestemmelse og autonomi – i overensstemmelse med sine øvrige arbejdsmæssige forpligtelser og i henhold til gældende lovgivning.

Fortrolighed og tavshedspligt
Psykologen skal respektere den enkeltes ret til fortrolighed ved at iagttage tavshed om det, som erfares om klienter og andre under udøvelsen af professionen. Der gøres en undtagelse fra tavshedspligten, dersom der foreligger åbenbar fare for klienten eller andre. Psykologen kan også i henhold til lovgivningen være forpligtet til at videregive oplysninger og underretter derfor klienten om de begrænsninger i tavshedspligten, der følger af lovgivningen.

Informeret samtykke og valgfrihed
Psykologen skal gøre informeret samtykke mulig ved at informere klienten om planlagte initiativer, og psykologen skal løbende drøfte sine handlinger og de sandsynlige følger heraf med klienten, så denne har et grundlag for at vælge, om han/hun vil deltage eller ikke. Hvis en klient er mindreårig eller undergivet værge/formynder, indhentes informeret samtykke under behørigt hensyn til de berørte personers selvstændighed.

Selvbestemmelse
Psykologen skal sørge for at sikre maksimal autonomi og selvbestemmelse for klienten, herunder retten til at påbegynde og afslutte den professionelle relation. I arbejde med børn, personer underlagt lovhjemlet tvang eller i pressede akutte situationer kan, under hensyntagen til gældende lovgivning, frivillighedsprincippet fraviges. Dog skal det pointeres, at en samarbejdsrelation også skal tilstræbes her.

Kompetence
Psykologen bestræber sig på at udvikle og opretholde højt fagligt kvalifikationsniveau i sit arbejde. Psykologen tilstræber bevidsthed om sine faglige og menneskelige stærke og svage sider, således at psykologen realistisk kan vurdere, med hvilken kompetence han/hun kan påtage sig opgaver. Psykologen påtager sig kun de opgaver, tilbyder kun de ydelser og bruger kun de metoder, som han/hun er kvalificeret til i kraft af uddannelse, træning og erfaring.

Psykologer skal kunne give adækvat oplysning til opdragsgiveren og/eller berørte personer om de etiske principper og de retningslinjer, som gælder for deres arbejde, samt kunne oplyse om klagemuligheder med de forskellige klageinstansers regelgrundlag og adgang til sanktioner.

Psykologer er underlagt regler for udførelsen af deres arbejde via lovgivning og etiske retningslinier. Der findes en række instanser, som skal tilse, at psykologer udfører deres arbejde i overensstemmelse med de gældende regler og som man kan klage til.

  • Klager over autoriserede psykologer behandles i Psykolognævnet (ansatte i sundhedsvæsenet dog i Patientombuddet).
  • Klager over ikke-autoriserede psykologer ansat i sundhedsvæsenet behandles i Sundhedsstyrelsen. 
  • Klager over ikke-autoriserede psykologer samt kollegiale klager behandles i Dansk Psykolog Forenings etiknævn. 
  • Klager over ikke-psykologer, der kalder sig psykologer, behandles i Socialministeriet.

 

Adresser:

Psykolognævnet
www.pn.sm.dk 
Socialministeriet Holmens Kanal 22 
1216 København K 
Tlf. 33 92 45 23

Sundhedsstyrelsen
www.sst.dk
Islands Brygge 67
Postboks 1881
2300 København S
Tlf. 72 22 74 00

Patientombuddet
www.patientombuddet.dk
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg C
Tlf. 72 28 66 00
E-mail: pob@patientombuddet.dk

Dansk Psykolog Forening
www.dp.dk Stockholmsgade 27
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk